Behov for ly og overnatning på rejsen

Første kgl. Kro - var Bromølle Kro - anno 1198, under Kong Knud den 4. I 1283 blev det indføjet i Rigsloven, at det var kongens opgave at sørge for, at der på passende steder i Danmark fandtes overnatnings- og spisesteder, hvor de vejfarende kunne tage ind.

Herbergerne eller kroerne skulle ligge langs de såkaldte kongeveje og færgesteder, som kongerne benyttede, når de rejste landet rundt i embedes medfør.

Dronning Margrete den 1. skærpede i 1396 loven til, at der skulle være en kro på de store veje for hver fjerde mil. (30 km). Senere ændret af Kong Christian den 2. til hver 2. mil (15 km).

Systematisering af gæstgiverier

I 1695 satte Kong Christian den 5. gæstgiverierne i system med den første forordning om og udnævnelse af offentlige herberger og værtshuse i Danmark, Gæstgiveriets Grundlov. De kongeligt privilegerede kroer var indtil 1912 kun for de vejfarende og ikke for landsbyens beboere.

Disse gæstgiverier og kroer lå navnlig omkring købstæderne, hvor især handelsmænd og rigets mest magtfulde mænd var årsag til størst trafik, men også i oplandet kom svine- og studedrivere, hestehandlere, håndværkere og andet godtfolk forbi på rejsen og gjorde ophold.

Særlige regler for kroerne

Udover at huse de vejfarende bestod privilegiet i, at de måtte brænde brændevin, brygge øl og bage brød til andet end eget forbrug, foruden at kroerne var fritaget for borgerligt ombud, herunder fritaget for indkvartering af soldater. Privilegiet var noget særligt og personligt og gik ikke i arv. At være kongelig privilegeret kro krævede, at stedet skulle have mindst fire værelser til rådighed med gode, rene senge, det nødvendige antal ildsteder, tætte og velforvarede vinduer og døre, gårdsrum og stald samt skjul til vogne "saavel som al anden fornøden Magelighed til de Rejsendes Nødtørft". Bespisningen og drikkevarerne skulle være af beskaffenhed, som var det i et af købstadens ypperste privathjem. Priser blev fastsat, der blev holdt besigtigelse flere gange om året, og ankeprotokoller til notering af gæsternes mening om stedet blev kontrolleret af politiet en gang i kvartalet.

Hver ny kroindehaver skulle ansøge om privilegiet. På den måde kunne kongen sikre sig, at kroerne blev holdt i god stand, overholdt de gældende forordninger og i øvrigt ikke blev misbrugt af de lokale bønder til fylderi og tidsspilde. Mange af kroerne brugte kongekronen i logo m.v., som ellers kun var forbeholdt kongehuset.

Regulering af kongekronens brug

I 1920"erne begyndte staten at gribe ind overfor den uretmæssige brug af kongekronen, i 1930"erne blev brugen reguleret. Således bestemmer straffelovens § 132, at "med bøde straffes den, som forsætligt eller ved uagtsomhed på retsstridig måde benytter kendetegn eller dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed offentlig myndighed eller militærpersoner':

Den lukkede kongekrone er i modsætning til den åbne kongekrone et statskendetegn. Den kan derfor ikke uden hjemmel bruges af andre end Kongehuset og staten.
Siden har godt 100 danske kroer med tidligere kongelige privilegier benyttet den lukkede kongekrone som et varemærke og symbol på kulturarv. Men staten har løbende skredet ind overfor misbrug af kronen, og således har der 12013 været rettet henvendelse til de kongeligt privilegerede kroer og krævet, at brugen af kongekronen skulle bringes til ophør.

Og i 2015 blev flere kroer meldt til politiet, af Rigsarkivet. Kroerne tabte i retten og blev dømt til at betale bod og dagbøder hvis de ikke fjernede kongekronen fra logo m.v. Kulturminister Bertel Haarder (V) fremsatte et lovforslag i Folketinget, som på en række betingelser, skulle gøre det muligt for kroerne at anvende den lukkede kongekrone.

Kongekronekroerne

I 2016 blev det på baggrund af ændring i arkivloven muligt at søge om at måtte anvende den lukkede kongekrone. Tilladelse kræver, at stedet opfylder betingelser fastsat i tilhørende bekendtgørelse, hvoraf bl.a. fremgår at benyttelsen af kongekronen skal kunne begrundes historisk og med henblik på at formidle en del af den danske kulturhistorie.

Status august 2019

Den 25. oktober 2018 afholdtes stiftende generalforsamling i foreningen "KongeKroneKroer i Danmark". Der kan kun søges medlemskab af Kongekronekroer, såfremt kroen er godkendt af Rigsarkivet til at benytte den lukkede kongekrone. Dette indebærer bl.a. at kroen tidligere skal have haft et kgl. Privilegium og at kroens bygning skal fremstå med et arkitektonisk udtryk fra tiden før 1912. Disse regler sikrer at medlemmer af Kongekronekroer er autentiske. Dvs. at gæsterne vil få en autentisk historisk dansk kulturoplevelse ved et besøg på en KongeKroneKro.

Der er 38 medlemmer af foreningen.