De Kongelig privilegerede Kroer er et stykke Danmarkshistorie

De Kongelig privilegerede Kroer er et stykke Danmarkshistorie

En dansk kulturarv, der kan føres tilbage til år 1283. Gennem århundreder har disse kroer sikret beværtning til rejsende landet over. Dette skete oprindelig med en statsautorisation, som det kongelige privilegium byggede på.

I 1912 blev der indført et nyt system der byggede på andre godkendelser, og i princippet blev betegnelsen "Kongeligt Privilegerede Kroer" nedlagt. Fremover kunne de kalde sig "Kroer med tidligere Kgl. Privilegerede ejere".

Kroerne føler sig stadig Kongeligt Privilegerede i dag. Og Rigsarkivet har i 2019 godkendt 47 kroer til at må anvende kongekronen i logo og markedsføring. 35 af disse godkendte kroer er medlem af foreningen "KongeKroneKroer" i Danmark. Kroerne lægger vægt på nærvær, identitet og originalitet, ligesom gæsterne skal opleve det gode værtskab.

Behov for ly og overnatning på rejsen

Behov for ly og overnatning på rejsen

Første kgl. Kro - var Bromølle Kro - anno 1198, under Kong Knud den 4. I 1283 blev det indføjet i Rigsloven, at det var kongens opgave at sørge for, at der på passende steder i Danmark fandtes overnatnings- og spisesteder, hvor de vejfarende kunne tage ind.

Herbergerne eller kroerne skulle ligge langs de såkaldte kongeveje og færgesteder, som kongerne benyttede, når de rejste landet rundt i embedes medfør.

Dronning Margrete den 1. skærpede i 1396 loven til, at der skulle være en kro på de store veje for hver fjerde mil. (30 km). Senere ændret af Kong Christian den 2. til hver 2. mil (15 km).

Læs mere

Erhvervs Webdesign

Ønsker du mere information?

Så skriv til os på nedenstående formular

CAPTCHA